Stockholm, Kungsholmen, Bergsgatan 14:23

DIGTET/DIKTET: DIKTEN

Digtet består, som man kan se, af et tidspunkt og nogle andre tal, en
      fed tekst, og så af selve digtet.
Den elskede, der er selve digtets årsag.
Der er ingen øjensynlig sammenhæng mellem citatet og digtet.
Digtet giver konturerne af en lille poetik, som både fortæller om,
      hvordan man når frem til digtet, og hvordan man mere er en
      kigger end en seer.
Diktet har en fin avslutning, med et velplassert
      linjeskift som bidrar til at språk og gest smelter sammen på en
      eksemplarisk måte.
Diktet ønsker seg en verden hvor diktet ennå ikke finnes.
For eksempel kan du sitte og la øynene gli over ordene i diktet.
Ikke desto mindre er der nogen der har lavet digtet om, det slutter ikke
      som det plejer.
Jag står och fryser i mitt namn, dess renhet, tenkte jeg, eller rettere,
      diktet tenkte gjennom meg.
Man kan formode, at tidspunktet angiver, hvornår digtet er skrevet.
Den som finner flest feil i dette diktet er dette diktets sanne dikter.